Hvad er en fritstående elektrisk indsats til pejs?
En fritstående, elektrisk indsats til pejs er et produkt, du kan anskaffe, hvis du ønsker at puste liv i din gamle pejs.
Med en fritstående, elektrisk indsats kan du genskabe hyggen i din stue med imponerende, naturtro flammer, og du slipper for besværet med at kløve brænde, rengøre pejsen og holde ilden kørende ved konstant at skulle bære brænde til bålet.
De elektriske indsatser til pejs fås med to forskellige teknologier. Den ene baserer sig på ren el, mens den anden er en hybrid af vand og el.
Varianterne, der baserer sig på ren el, afgiver varme i et vist omfang, og effekten kan sammenlignes med en elradiator.
Der findes dog også typer af elektriske indsatser, der baserer sig på en hybridteknologi. Måske har du hørt om betegnelserne hybrid pejs, vanddamp pejs eller Opti-Myst pejs?
Alle tre betegnelser refererer til den samme teknologi, og ordet hybrid er i grunden en glimrende betegnelse for denne opfindelse, der baserer sig på en blanding af vand og el. Processen, der skaber flammerne, sker først og fremmest ved, at vand, der er påfyldt en vandbeholder, varmes op, hvorefter vanddampene belyses med LED-lys.
Denne proces skaber nogle meget naturtro flammer og illusionen af røg, men disse produkter udleder hverken "rigtig” røg, der lugter, og flammerne er heller ikke farlige, for ingen brænder sig på dem, da de er kolde.
Teknologien er eminent, og den vækker opsigt. Der udledes naturligvis ingen sod, der hober sig op, og der er et minimum af vedligehold, når du vælger hybridvarianten, der kan placeres i din allerede-etablerede pejs. Det er enkelt, og det virker! Med meget lidt anstrengelse er det hurtigt og nemt at komme gang.