Hjørneindsats eller byg-selv pejs?
En biopejs til indbygning i enden af en væg, så den kan ses fra flere sider. Så langt så godt - hvordan skal det så gøres? Der er flere muligheder. Her på siden kan du finde vores store udvalg af hjørnepejsindsatser. Disse er komplette pejse, og det er således ikke nødvendigt at anvende yderligere materialer til indbygningen. Denne løsning er ofte aktuel, hvis der skæres et hul i væggen, hvor hele hjørneindsatsen monteres.
Omvendt kan der bygges en løsning, hvor der blot monteres et brandkar i væggen. Dette kan både være ved at skære i en eksisterende væg eller ved etablering af ny væg. Ved denne løsning får man derfor ikke en komplet pejs, men man skal selv beklæde væggene. Udover brandkarret skal bag- og sidevæg beklædes i et brandsikkert materiale. Hvis du ønsker glas, skal det ligeledes købes separat. Brandkarret monteres let og enkelt ved at nedsænke det i den tilpassede udskæring. Med denne løsning kan man helt selv designe sin hjørne pejs og bestemme, hvilket materiale væggene skal beklædes med. Det kunne f.eks. være sten eller marmor, som kan give et eksklusivt og moderne udtryk, og som mange vælger og hælder til. Med denne løsning kan man både vælge manuelt eller automatisk brandkar.
Se vores brandkar til bioethanol til indbygning her.
Hvordan finder jeg min hjørne biopejs?
Giver det ikke nødvendigvis mening at etablere en skorsten eller aftræk i hjemmet, så vil en biohjørnepejs være et oplagt valg for dig, som ønsker ekstra hygge og god stemning fra en pejs i hjemmet.
Vi giver meget gerne give rådgivning til, hvordan du kommer videre med dit køb og yder hellere end gerne en service, inden du vælger din hjørnepejs. Vi kan ligeledes vejlede i, hvilken type tilbehør der er passende for vores produkter, og omvendt hvilke produkter der ikke egner sig.
Vi rådgiver også i, hvad du har behov for at vide, hvad leveringstiden er, hvis den ikke er på lager og så videre. Vent med at lægge i kurv og kontakt os meget gerne først. De fleste modeller er tilgængelige i en klassisk sort pejsefarve, men findes faktisk også i andre farver. Eksempelvis er det også muligt at vælge en pejs i rustfrit stål, hvilket i nogle tilfælde harmonerer bedre i hjemmet, hvis man har et nyt hus eller går efter en mere moderne og stilren stil.
Dog kan en hjørnepejs være en fin tilføjelse i hjemmet - uanset om man er ved at bygge nyt hus, i gang med en renovering, eller om man blot ønsker at bygge en pejs ind i en eksisterende væg. Der er med sikkerhed en hjørne pejs, som passer lige ind i dit hjem og projekt.
Lofthængt hjørnepejs
En hjørnepejs findes i mange afskygninger, som ikke nødvendigvis er som en integreret del af en mur. De fås nemlig også som en fritstående pejs eller i en lofthængt version. Hvad tænker du på, når du hører ordet hjørnepejs? I dette tilfælde er du landet på vores side med hjørnepejse til indbygning. Søger du derimod en biopejs, som hænger ned fra loftet, har du sikkert set vores populære TV2 pejs fra Cocoon Fires. Denne biopejs er perfekt til formålet, fordi den kan hænge næsten helt ind til væggen i et hjørne af rummet. Faktisk kan Cocoon pejsen hænge med en afstand på blot 3 cm til væggen.
Hvordan fungerer en hjørne biopejs?
En hjørne biopejs fungerer præcis på samme måde som en fritstående biopejs, en bord biopejs eller en indbygget pejs. Som nævnt tidligere skal man indsætte hjørne pejsen i hullet i væggen. Man skal derfor sikre sig, at hullet er stort nok. Derudover kræver en biopejs ikke så meget vedligeholdelse. Man skal selvfølgelig fylde bioethanol på og tænde for pejsen.
Når det kommer til vedligeholdelse og rengøring af pejsen, kræver en biopejs ikke det store, men man skal alligevel passe på sin pejs, hvis man gerne vil have, at den er pæn at se på samt velfungerende mange år ud i fremtiden. Heldigvis er en biopejs meget nem at vedligeholde og kræver ikke den store rengøring.
Da en biopejs ikke udleder hverken sod eller aske, er der selvfølgelig væsentlig lavere vedligeholdelse end ved en brændeovn eller traditionel pejs, som nogle gange godt kan være lidt besværlige at gøre helt rene. Dog kan der komme sorte pletter på biopejsen, da den er i direkte kontakt med flammen. Dette kan blot tørres af med en fugtig klud engang i mellem.
Skulle du spilde bioethanol ved siden af, anbefales det også, at dette tørres af med en fugtig klud, inden pejsen tændes.
Huskeliste til at bygge hjørne biopejs
Tag gerne denne liste i brug, når du skal realisere dit kommende pejseprojekt. Hos Biopejs Shop finder du umiddelbart ikke billige hjørnepejse til kr. 999, men du får til gengæld kvalitet og service, og er dermed sikret, at din hjørnepejs er af høj kvalitet og bliver ved med at stå flot og holde i mange år efter installation.
- Hjørne biopejs
- Find den rigtige størrelse.
- Sikr dig, at du har valgt den korrekte side – højre eller venstre.
- Køb bioethanol startkit.
- Supplér eventuel med dekorationsbrænde eller –sten.
- Montering
- Sørg for at indbygge biopejsen efter instrukserne.
- Anvend en brandsikker plade i toppen.
- Kan indbygges af private eller lokale håndværkere.
Skulle du stadig have din mindste tvivl omkring dette biopejse projekt, så kontakt kundeservice – vi sidder lige på den anden side af skærmen.